Litteraturens huse er et website med introduktioner til litteraturlæsning og et udvalg af kommenterede litterære tekster og kunstbilleder. Websitet er en søsterudgivelse til tekstantologien 'på bog' med samme titel og kan i undervisningen bruges sammen med denne eller sammen med andre antologier.
Websitet henvender sig til alle med interesse for litteratur og kunst, og det retter sig især mod danskundervisningen i grundskolens overbygning, de gymnasiale ungdomsuddannelser og korte videregående uddannelser.
På siderne finder du bl.a.:
- Introduktioner til litterære perioder og genrer og hyppigt benyttede motivlinjer
- Forslag til konkrete undervisningsforløb og -aktiviteter, herunder interaktive opgaver
- Kommenterede og sindrigt sammenlinkede litterære tekster og kunstbilleder
- Links til lyd- og filmklip
Nyt på sitet
- Klikbar periodeoversigt
- Hvorfor døde lektor Blomme, og hvorfor er præsident Obama en god taler? På en ny høj: Argumentation og retorik giver vi en kort introduktion til begreber, som kan bruges i analyser af tekster, hvor der argumenteres for en sag.




